Om Cemat

CeMat A/S er et børsnoteret selskab med hovedsæde i Danmark og med fokus på aktiviteter i Polen.

 

Selskabet indledte udviklingsaktiviteterne med anlægget af Moje Bielany-boligprojektet i Warszawa. Ejendommen, der ligger i Warszawas Bielany-distrikt (Polen), får 105 lejligheder samt detailarealer i stueplan. Det samlede lejlighedsareal udgør 5.727 m2, og detailarealet udgør 1.290 m2. Boligejendommen er udformet med en parkeringskælder med 124 p-pladser. Ifølge tidsplanen i den kontrakt, der er indgået med hovedentreprenøren, vil anlægsarbejdet på boligprojektet være færdigt i 2. kvartal 2025.

Yderligere oplysninger kan findes på: https://mojebielany.com/investment-log/

I CeMat-koncernens nuværende portefølje er der 15,9 ha land, der omfatter investeringsgrunde og andre grunde i Warszawas Bielany-distrikt.

CeMat-koncernens datterselskaber ejer og administrerer en portefølje med over 32.000 m2 udlejningsareal, der hovedsagelig består af mindre lagerlokaler, SBU (små udlejningsenheder til lagerformål, www.cemat70.com.pl/en), self-storage-arealer (www.cematbox.com) og kontorer. CeMat-koncernen har i øjeblikket over 240 lejere.

Selskabets strategi for perioden 2024-2027 er at maksimere lejeindtægterne, generere pengestrømme fra de eksisterende bygninger samt klargøre grunde til udvikling og udvide udviklingsaktiviteterne. Selskabet vil have fokus på to områder: Udlejning og udvikling.