Cemat A/S
CeMat A/S er et børsnoteret selskab på NASDAQ NORDIC i København. Selskabets aktiviteter er primært rettet mod Polen, hvor selskabet har en attraktiv ejendomsportefølje til udlejning samt Moje Bielany-projektet, der på nuværende tidspunkt er under udvikling, og uudnyttede grunde til brug for yderligere ejendomsprojekter.
CeMat A/S har fokus på at maksimere omsætningen på lejeindtægter fra det bolig-/erhvervskompleks, som selskabet ejer i Warszawa, og som omfatter små udlejningsenheder (small business units, SBU), self-storage og kontorlokaler.
Selskabet udvider også sine udviklingsaktiviteter med salg og opførelse af 105 lejligheder samt detaillejemål som led i Moje Bielany-projektet.
Yderligere oplysninger kan ses på: https://mojebielany.com/investment-log/
Strategi for 2024-2027
CeMat ønsker fortsat at drive udlejningsvirksomhed i sine egne ejendomme og at udvide udviklingsaktiviteterne i perioden fra 2024 til 2027. I selskabets aktiviteter vil der være fokus på to områder: Udlejning og udviklingsvirksomhed.
Udlejningsaktiviteter i 2024-2027
CeMat vil satse på fortsat at drive udlejningsvirksomhed i de eksisterende bygninger med fokus på mindre lagerarealer, herunder SBU og self-storage. Vi er i gang med at optimere udlejningsvirksomheden. Investeringerne i de senere faser, SBU og self-storage afhænger af efterspørgslen, og vi forventer, at begge typer vil tegne sig for en større andel af salget i de kommende år. Både SBU- og self-storage-aktiviteterne vil generere øgede lejeindtægter, idet der gives mulighed for at opnå en højere leje pr. kvadratmeter i årene fra 2024 til 2027. Den planlagte stigning i lejeindtægterne vil blive afspejlet i ejendomsværdien.
Udlejningsvirksomheden dækker alle de omkostninger, der er forbundet med at drive CeMat-koncernselskaberne, og understøtter også udviklingsaktiviteterne.
Udviklingsaktiviteter
Målene er:
Gennemførelse af salg af lejligheder og erhvervsarealer i ”Moje Bielany”-boligejendommen og overdragelse heraf til køberne.
Sikring af et overskud svarende til det godkendte budget for ”Moje Bielany” og styrkelse af CeMats likviditetsposition med henblik på at igangsætte yderligere udviklingsprojekter mellem 2024 og 2027.
Opnåelse af byggetilladelse til nye bebyggelser og igangsætning af forberedelser til yderligere ændringer i planforhold på en anden grund. For nogle af de uudnyttede grunde skal der udføres yderligere arbejde og foretages ændringer i planforhold, før der kan ansøges om byggetilladelse i næste fase.
Opnåelse af byggetilladelse til 2-3 nye investeringer (herunder grund 56).
Næste skridt i udviklingsprocessen vil følge værdiskabelseskæden, hvor CeMat vil minimere investeringsrisikoen ved at sikre forhåndssalg i alle projekterne, sikre finansiering og udvælge hovedentreprenører med dokumenteret erfaring inden for lignende projekter.
De ovennævnte målsætninger opnås gennem organisk vækst, og selve organisationen vil fortsat udvikle sig som følge af den øgede ekspertise på udviklingsområdet og med fokus på nye rapporteringskrav, ny miljølovgivning og sikring af effektiv kommunikation med interessenterne.
(Mulighederne for at gennemføre alle planerne afhænger af markedsforholdene og forvaltningsprocessen for godkendelse af planforhold.)
Seneste meddelelser
09.10.24 CeMat A/S erhverver langtidsbrugsret til grund i Bielany, Warszawa
04.09.24 Ledende medarbejderes transaktioner
03.09.24 Ledende medarbejderes transaktioner
03.09.24 Ledende medarbejderes transaktioner